Chokoman er startet af Jørgen Gornitzka fra Sorø. Jørgen har arbejdet som udviklingsingeniør med elektronik og IT i mange år.

Jørgen har altid haft en sød tand og den må være vokset med alderen, så i 2009 sprang Jørgen ud som Chokoman og blev fuldtids chokoladeartist. Han afholder nu kurser og chokoladesmagninger for virksomheder og private hele året rundt. Nu udvikles der i stedet lækker hjemmelavet chokolade og flødeboller, i det nyindrettede chokoladelab.
Besøg Chokomans hjemmeside og webshop på: CHOKOMAN.DK
Chokoman i Jylland
I 2012 gjorde efterspørgslen fra hele Danmark det nødvendigt med en udvidelse af staben. En tidligere samarbejdspartner indenfor IT blev trænet og sluppet fri i det jyske.

Flemming afholder kurser i fremstilling af flødeboller og fyldt chokolade. Kurset kan foregå hos jer, enten hjemme eller i firmaet. Vi har det meste med så kravene til lokalet er ikke store.
Flemming tilbyder skræddersyede kurser hos kunden over hele Jylland og også Fyn.
På kurserne snakkes der meget om chokolade, specielt om Valrhona, der snakkes om kunsten at temperere chokoladen korrekt. Underviseren viser de forskellige trin i temperering og svarer gladeligt på spørgsmål om emnet.
Kurserne er oplagte til en sammenkomst med veninder, et socialt arrangement på jobbet, i kortklubben, til en polterabend eller en anden lejlighed hvor god chokolade kan indgå.
Flemmings baggrund er også fra IT-branchen, primært som udvikler. Glæden ved de søde sager har altid været der, men mødet med Chokoman har skubbet udviklingen i retning af en passion. Gode kurser på Kold College har været med til at forfine detaljerne.

